Hvem er vi?
Vi er Lars og Jacob, stiftere af virksomheden Vintagebussen!
Vintagebussen er et omrejsende oplevelseskoncept, som vi har stiftet med en klar mission: Vi skal alle sammen hjælpe hinanden med at nå FN’s verdensmål.
Derfor besøger Vintagebussen skoler, gymnasier, efterskoler og højskoler og udbreder budskabet om den miljømæssige værdi af trendy second hand-tøj.
Second hand tøj sparer miljøet en enorm belastning.
På skolerne indleder vi typisk besøget med et inspirerende foredrag i øjenhøjde med eleverne.
Foredraget er fyldt med viden om belastningen ved tøjproduktion - og masser af inspiration til grøn livsstil. Undervejs er der plads til aktiviteter, sjov og ballade, til hele salen summer af god stemning.
Efter foredraget slår Vintagebussen dørene op for de nysgerrige elever. Vintagebussen er nemlig fyldt med trendy genbrugstøj i god stil og stand, til priser alle kan være med på. Så nu må der kigges, grines og prøves tøj, hvis det lyster.